Mumificeret græs og mospaneler – wauw, det er cool !!!!!

Mumificeret græs ?
Ja, det skulle være ægte græs, der er blevet mumificeret, tilført en slags økologisk væske – sjovt og virkelig fascinerende. Lige i min ånd, da græsset ikke længere kræver vand, og så er de smukke og ser levende ud. De kan bruges både i boligen og i kontormiljøer som afskærmning og opdeling af et rum.

Eller hvad med mospaneler som vægudsmykning – de er da bare så flotte. Panelerne giver fantastisk stemning og er super hvor man ønsker at skabe et flot grønt miljø. Og så er de lydabsorberende

Ja det er super fedt koncept og skønt at se at det endeligt er ved at komme ind i indretningen og i mange nye udgaver og former.

Jeg håber, du er blevet inspireret og har lyst til at få lidt mere grønt ind i din bolig evt. med mumificeret græs eller mos.

Har du lyst til at læse mere om indretning, så gå ind på www.charlottebruland.dk

Ha en super aften kærligst Charlotte

Ubrugt hjørne forvandlet til smuk garderobe med genbrugsguld

Næsten alle kender det med at have et hjørne eller et område i boligen, der ikke bliver udnyttet ordentligt, og som bare står og irriterer én lidt ubevidst. Det samme var tilfældet i denne bolig, hvor hjørnet her bare stod og samlede støv, og ventede på en kærlig hånd.

Målet for opgaven var, at hjørnet skulle transformeres om til noget funktionelt, brugbart og smukt – samtidig med fokus på bæredygtig indretning ved brug af genbrugsmøbler. I billederne herunder kan du se, hvordan hjørnet har fået nyt liv ved indsættelse af blandt andet en garderobestativ, en antik kommode, et billedgalleri og tøj samt nipsting – for en samlet pris på under 900kr.!

[wp-svg-icons icon=”heart” wrap=”i”]

I stedet for et kedeligt og standard garderobeskab faldt valget på denne mere personlige og unikke løsning.

Her er inkluderet en del secondhand; kommoden og garderobestativ er købt på loppemarked, hylden er foræret og en del af tingene fandtes allerede i huset.

Ofte giver det en god effekt at have meget lidt stående på gulvet, da det ligesom ‘løfter’ rummet. Kommoden her har en helt særlig charme, der ofte ses hos loppefund, og som giver garderoben karakter.

Billedgalleriet består i et miks af citater, minder, grafiske -og minimalistiske billeder, der samlet giver et moderne og personligt udtryk.

Med alle de fine ting, der er sat frem, får man rigtigt muligheden for at nyde dem, – og den energi de bringer med sig.

Nipstingene er meget velvalgte og holdt i farver, der komplementerer kommoden og den resterende garderobe. Der er kun udvalgt hyggelige og glædesgivende ting, og få af dem.

Jeg håber at du blev lidt inspireret af dette lille boligprojekt med genbrugsguld.

Rigtig god dag til dig <3

Kh Charlotte