Ryd op i dit rod – skab positiv forandring


Jeg bliver nød til at dele denne fantastiske bog ”Ryd op i dit rod” af Karen Kingston. Hvis du ikke allerede kender bogen, kan den varmt anbefales.

Bogen vil med garanti give dig masser af energi og dermed mere livsglæde og måske en ny begyndelse.

Jeg blev selv grebet af bogen for mange år tilbage, og blev på magisk vis fuldstændig opslugt i oprydningsvanvid efter kun kort tid læsning. Her for nylig i forbindelse med en indretningsbesøg hos skøn dame, stod det klart for mig at bogen skulle frem i lyset igen. Den er højaktuel.

Bogen beskriver, hvordan vi bliver påvirket af rodet, hvad rod egentlig er, hvorfor vi roder og hvordan vi giver slip på vores rod.

Det, der gør bogen unik er, at den giver en dybere forklaring på, hvorfor oprydning er så effektivt. Oprydning er ikke bare oprydning – det er på et langt dybere plan. Samtidig med oprydningsprocessen i den ydre verden, foregår der en tilsvarende forandring i dit indre. – Din bolig er et spejl af dit liv.

pretty-woman-1509956_1920

Nogle af de udtalelser i bogen er, at hvis man har svært ved at smide ting ud kan være tegn på frygt. Og rod i kælderen kan symbolisere problemer i ens fortid og underbevidsthed.

Rod er fastlåst energi, et rum, hvor der roder, er energien stagneret, og man har ikke lyst til at opholde sig i rummet. Vi kender nok alle sammen følelsen at rod dræner os for energi og det bliver en ond spiral – vi er for trætte til overhovedet at komme i gang.

Rod er også larm, der hele tiden kommer som en forstyrrelse, små beskeder om, at der skal ryddes op.

Bøger f.eks. at beholde alle sine gamle bøger kan være medvirkende til at du ikke giver plads til nye tanker og ideer kan komme ind i dit liv. Efter jeg læste det, fjernede jeg næsten alle mine bøger (undtagen mine yndlingsbøger) og solgte min høje mørke reol. Bøgerne drænede ligesom min energi og jeg havde ikke lyst til at opholde mig i rummet. Nu elsker jeg at være i rummet. Når du slipper alt det gamle, giver du plads til noget nyt helt konkret, men også mentalt.

b5b89537-6e50-4782-b7fb-9998c0de86f6_boeger

Kunden jeg, fornyelig, besøgte havde været igennem nogle store ændringer i hendes liv og hun ønskede nogle råd vedrørende hendes bolig og liv i relation til lidt dybere indretningsprincipper – få lagt sin fortid bag sig og begynde en ny fase i hendes liv. Super interessant opgave, men efter kort tids snak og gennemgang af boligen var mit vigtigste råd til hende her i første fase. Oprydning, oprydning og oprydning, for flere af hendes rum stod ubrugte pga. alt for mange ting – rod. Masser af ting fra hendes fortid blokerede hende for at komme videre i hendes liv. Ikke det mest spændende råd at få, men en nødvendighed før hun kunne gå videre med indretning med nye farver og sætte ind i de områder, som hun gerne ville have forandring indenfor.

Efter konsultationen skrev hun tusind tusind tak for mit dejlige besøg, de gode råd og for at have mindet hende om bogen, som hun kendte rigtig godt og været super begejstret for. I dag er hun i fuld krig med at få ryddet op, smidt ud, solgt ud af sine ting og få rummene i balance og på vej til at skabe et nyt liv.

Som det også fremgår af bogen, så er det svært at få den optimale virkning af nyindretning uden at skulle foretage lidt oprydning.

Hver gang jeg tager fat i denne bog, får jeg den aldrig læst færdig, den fungerer som et opslagsværk for mig. Og det er en positiv ting! Det er simpelthen fordi at jeg bliver så inspireret til at rydde op, at jeg bare skal i gang med det samme. Så du er advaret…

Har du ikke lyst til at kaste dig over bogen, men har interesse i at mærke denne transformation, så fortvivl ikke.

For som noget nyt tilbyder jeg “1:1 mini oprydningsforløb” med udgangspunkt i bogen. Her vil jeg guide dig step by step, hvordan du kommer i gang og holder momentum.

Så har du brug for et kærligt skub i den rigtige retning og mærke de fantastiske forandringer og glæder der er ved en oprydningsproces, så send mig en uforpligtende pb eller mail for nærmere information om forløbet, og jeg vil vende tilbage til dig hurtigst muligt. 🙏

God fornøjelse, og ha´ en skøn dag

Kh Charlotte