Jeg elsker når tulipanerne kan købes her i vinterperioden, de er så fine, sprøde og smukke i deres form. De fås i så mange farver alt efter temperament, min favorit er en blanding af gule, lilla og orange nuancer, som har en masse liv og aktivitet i sig (ildelement).
Tulipaner, krokus, lyng, grene med små forårsskud er alle fantastiske. Disse blomster giver mig et pust af liv og energi, og her i den kolde tid skaber jeg mit eget lille forårsboost med små oaser rundt om i boligen.
Ved at trække naturens 5 elementer (ild, vand, jord, metal og træ) ind i boligen får vi en dejlig fornemmelse i kroppen; ro, tryghed og glæde. Det kan gøres på flere måder;
Blomster giver en fantastisk stemning i dit hjem og stimulerer sanserne på særdeles positiv vis.
En anden måde at trække naturen ind er ved at bruge fototapet til at skabe en unik stemning i soveværelset.
Dekorativ opbevaring af brænde som skaber en dejlig stemning af hygge.
Hyggelig bænk med skind.
Grene fra haven i en alternativ vase
.
Små runde borde af træstubbe. De kan også males i en smuk farve.
Her min datters smukke garderobegren.
Kork er et af naturens egne vidundere. Et fantastisk, alsidigt og 100% naturligt og genanvendeligt materiale med uanede anvendelsesmuligheder.
Mange virksomheder og boliger blev for år tilbage bygget og indrettet uden at tænke naturens elementer ind. Materialerne var hårde og kolde overflader, og farverne holdt i sort, grå og hvide nuancer. Det kan være svært i disse boliger at slappe helt af, nyde boligen og lade op til næste dags udfordringer. Heldigvis er der sket en stor ændring, hvor de fleste i dag er meget mere bevidste om at få skabt varme og hygge ind i boligen fra starten. Det glæder mig.
Når jeg arbejder med indretning, bruger jeg altid naturen som guide. Naturens 5 elementer (ild, vand, metal, jord, træ) anvender jeg i de konkrete opgaver til at skabe balance og harmoni i boligen eller virksomheden. Elementerne findes i farver, former og materiale, hvoraf farverne har den kraftigste effekt. Der er dog også en masse livsenergi i levende blomster og planter.
Jeg håber du blev inspireret og føler en trang til selv at få din bolig i forårsstemning <3 God dag til jer alle.
Kærligst Charlotte
Ønsker du at vide mere om min vinkel på indretning, så gå ind på www.charlottebruland.dk